12

Feb

Se topbordtennis og spil mod stjernerne PDF Udskriv Email

Lørdag den 20. februar kl. 14.00 spiller klubbens 1. hold kvartfinale i landets bedste bordtennisrække, Stiga Divisionen.

Efter kampen vil der for alle ungdomsspillere være mulighed for at prøve at spille mod en af stjernerne.

Entréen er 50 kr., men alle medlemmerne i AIF Bordtennis, Brøndby Bordtennis Club og Greve Bordtennis Klub kan bestille to billetter gratis.


Lørdag den 20. februar kl. 14.00 spiller klubbens 1. hold kvartfinale i landets bedste bordtennisrække, Stiga Divisionen.

Modstanderen i kvartfinalen er Københavns BTK. Kampen spilles lørdag den 20. februar 2010 kl. 14.00 på vores hjemmebane: Greve Idræts Center, Lillevangsvej 88, 2670 Greve.

I grundspillet spillede vi to gange mod København. Første gang vandt København 5-2, og anden gang vandt vi 5-3. Så der er lagt op til nogle spændende og tætte kampe.

Hvem vinder den kinesiske duel mellem vores Gao Fan og Københavns Li Moding denne gang? Kan Martin Bremer-Jensen holde fast i storspillet fra de sidste runder af storspillet, hvor han blandt andet slog Martin Monrad, der er på det danske landshold? Kan svenske Mattias Andersson genfinde formen fra før jul?

Publikum kan godt forvente topbordtennis i nogle spændende kampe med meget på spil.

Efter kampen vil der for alle ungdomsspillere være mulighed for at prøve at spille mod en af stjernerne.

Entréen er 50 kr., men alle medlemmerne i AIF Bordtennis, Brøndby Bordtennis Club og Greve Bordtennis Klub kan bestille to billetter gratis.

Billetterne kan bestilles hos en af trænerne eller hos Christian Krogh, tlf. 28 43 54 04, e-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .