22 Feb |
|
Efter endnu et drama tabte Vetsegnen´s drenge igen 4-5 til Købenahvns BTK i Stigadivisionen i bordtennis.
Man var oppe, nede, oppe og så til sidst nede igen, da Vestegnen´s bordtennisherrer tabte 4-5 til København´s BTK i kvartfinale-serien og demed er færdige i årets Stigadivision.
Ligesom kampen i tirsdags på Østerbro blev det et stort drama de ca. 120 tilskuere i Greve Idrætscenter blev vidner til denne lørdag eftermiddag. Selv de dygtigste odds-sættere hos BET24, ville ikke kunne udnævne en favorit i denne kamp. Så lige blev det nemlig - igen.
Vores kinesiske 1. mand, Fan Gao, der spiller i 1. parkryds, fik ellers en god start da han fik revanche mod den svære og klogt spillende Robert Eriksson. Gao vandt 12-10 i afgørende sæt. Til gengæld blev det denne gang til nederlag mod Gao´s landsmand og kammerat, Li Moding. Også her gik kampen i 5. sæt.
Vores anden 1. parkryds spiller, elitetræner i Vestegnen, Martin Bremer Jensen, fulgte op på sit gode spil i hele sæsonen, der bl.a har givet flere sejre mod danske landsholdsspillere som Martin Monrad og Christian Kongsgaard, slog ligeledes Robert, men måtte give fortabt mod Li Moding efter fire flotte sæt. Hermed var der status quo i 1. parkryds.
Vores svenske arbejdsmand og allround spiller, Mattias Andersson slog som ventet københavnernes 4. mand, Jimmi Karlsson, men satte desværre en 2-0 føring over styr mod Anders Holm. Anders Holm som er en rigtig dygtig spiller. Måske var det kampen, der ellers kunne have givet os et endeligt ”gennembrud” i denne dyst??
I forhold til tirsdagens opgør, havde vi af taktiske årsager sat juniorlandsholdsspilleren på holdkortet, og overladt bænk-pladsen til David Hindersson. Sebastian kvitterede imidlertid for tilliden, og trods et klart nederlag til Holm, hvor det simpelthen gik for stærkt, holdt Sebastian os inde i holdkampen, da han slog Jimmie i 5. sæt. Spillet var lidt nervøst men den 15-årige spillede viste tro og vilje og kæmpe sig til sejr trods 0-4 i 5.- og afgørende sæt.
Stillingen var nu igen 4-4 og en afgørende double skulle vise sig om københavnerne kunne hæve armene eller vi kunne tvinge serien ud i 3. afgørende kamp.
København´s double er rigtig stærk og sammenspillet, hvilket vi i første opgør fik et ubehageligt bevis på. Hér var vi to klasser under, og slet ikke med i det taktiske spil.
Derfor forsøgte vi med Bremer og Gao og sendte dermed et signal om at vi var klar over sagens alvor, når det var double mod double. Symptomatisk for denne kvartfinale-serie gik denne kamp også i 5. ultra tætte sæt, og endnu mere symptomatisk var det vel at marginalerne mest var med københavnerne. Dermed sluttede eventyret i kvartfinalen for Vestegnen´s drenge.
Tillykke til Købehavns BTK, som var en jævnbyrdig og stærk modstander. Også stor ros til Købenahvn for at bidrage til stor underholdning i en sportslig of fairness atmosfære. Så absolut en god propaganda for bordtennis-sporten. Roskilde´s titelfavoritter- og Champions League deltagere, venter nu på København i semifinalerne.
Når skuffelsen har lagt sig, vil vi være rigtig glade og stolte over sæsonen, der som oprykkerhold bl.a har budt på en 4. plads i grundspillet, to flotte sejre over Vedbæk´s medaljeaspiranter, debut til vores 15-årige juniorlandsholdsspiller og slutteligt to flotte kvatfinalebrag mod København´s BTK.
Samtidig har vi fået sat en standard for rækken og skabt et hold, der udover at fungere godt, også træner sammen flere gange om ugen. Dette foregår i Vestegnen´s moderklubber, Albertslund, Brøndby og Greve. Vi glæder os allerede til næste år.
|







